Firmaprofil
KB Motorservice er en veletableret og moderne motorcykelforretning med 800m2 butik/udstilling, eget lager og autoriseret værksted. Vi forhandler Honda, Kawasaki og Suzuki motorcykler, samt PGO, Kymco scootere.
Vi har efterhånden en del år på bagen, hvad erfaring angår. Vi har selv kørt motorcykel siden 1977, og gør det stadig. Det har givet os den personlige erfaring og kompetence, som krævers af en moderne motorcykelforretning.
Vi startede i Løgstrup i 1987 på en nedlagt ejendom. I 1993 overtog vi en eksisterende MC-forretning i Skive på Engvej. Lokalerne blev dog hurtig for små og vi flyttede på nuværende adresse, Skyttevej 3 i Skive, hvor vi siden har udvidet et par gange.
I vores butik har vi altid et stort udvalg af nye og brugte motorcykler, EU 30km og 45km scootere, samt alt i udstyr og beklædning til både dig og din mc.
KB Motorservice - stort udvalg - god personlig service og altid kaffe på kanden.